Royal run '19

5 km

Glæd dig til at opleve ruten på 5 km til Royal Run i Fredricia d. 20. maj 2024. Zoom ind på kortet og se rutens nuancer.

> SE RUTEN I GOOGLE MAPS

Alle 13.500 deltagerne kan glæde sig til en dag, hvor de kommer helt tæt på den historiske fæstningsby, der blev grundlagt af Kong Frederik 3. i 1650. 

De tre Royal Run-distancer snor sig nemlig på smukkeste vis rundt mellem mange af byens historiske vartegn. Og særligt Fredericias imponerende fæstningsanlæg – Volden – og de fire byporte spiller en hel central rolle. Starten går nemlig ved Kongens Port og deltagerne kommer i mål i Danmarks Port.

5 km

Deltagerne på 5 km-distancen starter ved Kongens Port, hvorefter de løber på ydersiden af Fredericia Vold og igennem Nørre Port. Nu skal de rundt i Fredericias karakteristiske lige gader.

De kommer både igennem Kongensgade og Dronningensgade, hvor deltagerne skal forbi Trinitatis Kirke, der danner et smukt og respektfuldt bagtæppe for et af Fredericias mest markante mindesmærker Krigergraven. Her mindes de soldater, som mistede livet i Udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849.

Ruten går videre forbi byens pladser og tilbage til Nørre Port, hvor deltagerne skal op på Fredericia Vold, forbi Det Hvide Vandtårn og ned på Landsoldatpladsen. Her står Bissens statue til minde om Udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849, Den Tapre Landsoldat, og sender deltagerne gennem den tredje byport; Prinsens Port.

Deltagerne kommer nu ud mellem voldgravene, inden de løber i mål i Danmarks Port.