Royal run '19

Guide til tilmelding

Her kan du se en vejledning til, hvordan du tilmelder dig Royal Run.

Først og fremmest skal du vælge dit løbssted:

Inde på de enkelte løbsstedssider kan du finde information om det overordnede program, område mv. 

Disse oplysninger skal du have klar

  • Navn (fornavn og efternavn)
  • E-mail 
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Fødselsdato
  • T-shirtstørrelse (se størrelsesguide)

Tilmelding

Når du er klar til at tilmelde dig, har du to muligheder:

  1. Scroll ned i bunden på din valgte løbsstedsside, og klik på tilmeldingsknappen
  2. Klik på tilmeldingsknapperne direkte på forsiden

Når du kommer ind i tilmeldingssystemet, skal du vælge din distance: 10 km, 5 km eller One mile. 
Du kan løbe og gå på alle distancer, og det vælger du på en af følgende måder:

  1. Vælg Walk, hvis du vil gå
  2. Vælg Run, hvis du vil løbe
  3. Er der ikke angivet Walk og Run som valgmuligheder, er det, fordi du skal angive en sluttid længere fremme i tilmeldingen.

One mile

Vælger du One mile, kan du vælge mellem følgende kategorier:

  • One mile - Walk: Er for dem, der gerne vil gå
  • One mile - Run: Er for dem, der gerne vil løbe. OBS: På grund af mange tilmeldte kan man ikke regne med at komme til at løbe hele distancen. 
  • Familie-mile: Familie-milen er for hele familien 0-100 år. Her kan du gå eller løbe sammen med din søster, svoger, tante, nevø, farfar, mor og far. På familie-milen er der plads til alle. Selvom I deltager i en gruppe, er det vigtigt at tilmelde alle, så hver enkelt deltager får sit eget startnummer (børn, der endnu ikke er fyldt tre år, kan følge gratis med - læs mere her).

5 km

  • 5 km - walk: Er for dig, der vil gå 5 km. Vær opmærksom på, at der kan være en øvre tidsgrænse. Den kan du se på infosiden for din by (se links øverst)
  • 5 km - run: Er for dig, der vil løbe 5 km.
  • Er der ikke angivet Walk og Run som valgmuligheder, er det, fordi du skal angive en sluttid længere fremme i tilmeldingen.

10 km

  • 10 km er den længste distance ved Royal Run. Når du tilmelder dig, skal du angive din forventede sluttid. Man kan både løbe og gå distancen, men vær opmærksom på, at der kan være en øvre tidsgrænse. Den kan du se på infosiden for din by (se links øverst)

Vælg fællesskab

Her kan du vælge at tilmelde dig sammen med din familie, dit firma, dit løbehold, din villavej, by eller noget helt femte. Vær opmærksom på, at det valgte holdnavn kommer til at stå på det startnummer, I har på maven til Royal Run.

Du kan også springe over ved at vælge 'Intet'.

Tilføj ekstra deltager

Hvis du skal tilmelde en løbemakker eller din familie, så vælg 'tilføj ekstra deltager' allerede her. Så kan du til sidst betale samlet for det hele.

OBS: Er I flere end 20 personer, for eksempel fra en forening, et stort løbehold eller et firma, så kan I med fordel se mulighederne for gruppetilmelding.

Indtast data

Herefter vælger du eksisterende eller ny deltager. Indtast data, og tryk derefter Næste. Vi spørger efter din adresse og dit telefonnummer, fordi vi i samarbejde med Boozt.com udsender startnummer og T-shirt til dig til foråret (OBS: Dette gælder ikke for Bornholm). Din mailadresse bruger vi til at sende vigtig deltagerinformation inden Royal Run.

Følg derefter tilmeldings flow, og svar på de angivne spørgsmål.

Når du skal vælge din T-shirt, så kig evt. på vores størrelsesguide, så du kan få den rigtige størrelse. Vær opmærksom på, at nogle størrelser kan blive udsolgt.

Kvittering

Til sidst får du en kvittering, hvor du også kan se nyttige informationer - så tag et kig på den.

Fortræning

Når du har tilmeldt dig, så er det bare at glæde sig og måske begynde at træne op til dagen med nogle af vores fortræningsmuligheder.

Redigering af tilmelding

Indtil 1. april kan du logge ind i tilmeldingssystemet og ændre dit navn, T-shirt-størrelse, forventet løbetid, e-mail, adresse, telefon mv. Vær opmærksom på, at der er et gebyr på 30 kr., hvis du vil ændre distance (så længe der er ledig kapacitet). Se mere på linket her:

Rediger din tilmelding

Tilmelding med børn

Få mere information om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du vil deltage med dine børn.

Overdragelse af tilmelding

Er du blevet forhindret i at deltage i Royal Run, har du mulighed for at overdrage dit startnummer til en anden person.

Tilmeld dig Royal Run