Royal run '19

FAQ

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål. Finder du ikke svaret her, er du meget velkommen til at kontakte os.

Du kan desuden læse mere om alt det praktiske under det løbssted, hvor du deltager:

På de sider finder du også kontaktoplysninger, hvis du har uddybende spørgsmål.

Inden du går i gang med din tilmelding, så sørg for at læse guiden igennem først.
Hjemmesiden vil blive opdateret løbende, så du får de nødvendige oplysninger, og som deltager vil du desuden få en række informationsmails med information om blandt andet startkort, afhentning af startnumre, starttidspunkt- og sted.

Tilmelding og levering

Hvordan tilmelder jeg mig Royal Run?
Tilmeldingen foregår via dette link, hvor du kan vælge løbssted. Når du er kommet ind på dit favorit-løbssteds tilmeldingsside, kan du tilmelde dig den gruppe, du mener, du hører til under.

Ønsker du at deltage i flere miles på dagen, er det vigtigt, at du husker at have det startnummer på, der passer til den mile, du har tilmeldt dig. Hvis du ønsker korrekt tidtagning, skal du ikke løbe med begge startnumre på samtidig. Startnummeret med chip til den anden mile, du vil løbe, skal altså først tages på umiddelbart inden, du skal løbe det.

Hvad koster det?

Se denne prisoversigt

Hvad dækker prisen over?

  • Startnummer med chip til tidtagning
  • Vand og frugt, når du kommer i mål. På 10 km er der også væskedepot på ruten.
  • Medalje
  • Royal Run t-shirt (Der er kun t-shirts til de 70.000 første, der tilmelder sig, så det er først til mølle. Du skal også være hurtig, hvis du vil sikre dig den rigtige størrelse, da vi godt kan risikere at løbe tør for lige præcis din størrelse. Og bemærk, at der kun er t-shirts til dem, der har købt startnummer. Der er altså ikke t-shirts til små børn i klapvogn/barnevogn, og der er heller ikke t-shirts til medhjælpere uden startnummer.)
  • Gratis fotos af dig fra løbet (gælder kun Aarhus, Aalborg, København/Frederiksberg og Færøerne).

Se i øvrigt vilkår og handelsbetingelser og privatlivspolitik.

Hvordan og hvornår får jeg mit startnummer?
Startnumre og t-shirts skal afhentes dér, hvor din by udleverer startnumre. Du kan snart finde dit afhentningssted og tidspunktet for, hvornår du kan hente dit startnummer på royalrun.dk under den by, du er tilmeldt. Udlevering af startnumre kræver fremvisning af startkort, som du modtager omkring ti dage før løbet sammen med information om din startgruppe og mange flere praktiske informationer. Startkortet kan printes og fremvises ved startnummerudleveringen, eller det kan fremvises på mobilenhed.

Læs mere om afhentningssteder og tidspunkter her:

Får jeg en t-shirt?
Ja. Bemærk dog, at der kun findes 70.000 t-shirts, så det er først-til-mølle. Størrelser kan derfor også udgå. 
Når du tilmelder dig, skal du under 'Indtast data' angive størrelse på din t-shirt. For at være sikker på, at du får en t-shirt i den rigtige størrelse, anbefaler vi, at du kigger i vores størrelsesguide. Det er nemlig ikke muligt at bytte til en anden størrelse senere.

Hvor får jeg min t-shirt?
T-shirten udleveres i forbindelse med afhentning af startnummer. Se ovenfor. 

Hvordan ser t-shirten ud, og hvilke modeller og størrelser findes der?
Du kan se t-shirten her.
Findes i herre-, dame- og børnestørrelser – se størrelsesguide 
100% polyester

Får alle en medalje?
Ja - både dem, der gennemfører One mile, og dem, der gennemfører 5 og 10 km.

Hvad med børn i barnevogne - får de t-shirts og medaljer? 
Der er medaljer og t-shirts til alle børn, der er tilmeldt og har et startnummer. (Vær dog opmærksom på, at der kun er t-shirts til de 70.000 første personer, der tilmelder sig Royal Run. Størrelser kan derfor også udgå.)

Kan jeg ændre i min tilmelding? 
Ja. Der kan ændres i tilmeldingen frem til 15. maj. Efter denne dato kan navn, by, sluttid og t-shirt-størrelse ikke ændres længere.

Når du tilmelder dig Royal Run, modtager du en e-mail med et login til din tilmeldingsprofil. Gå til din bys tilmeldingsside via royalrun.dk og klik på "Ændre din tilmelding". Her kan du logge ind i din tilmeldingsprofil. 

Når du er logget ind i din tilmeldingsprofil, kan du frit ændre:

  • Personlige oplysninger som nationalitet, køn og fødselsdag (dog ikke navn)
  • Kontaktinformation
  • Størrelse på t-shirt (kan kun ændres til størrelser, der ikke er udsolgt)
  • Forventet sluttid

Kan jeg ændre distance i min tilmelding? 
Ja, det kan du frem til 15. maj kl. 23.59

Du skal logge ind på din tilmeldingsprofil. Du finder link, brugernavn og password i den e-mail, du modtog umiddelbart efter du tilmeldte dig. Når du er logget ind, skal du vælge funktionen (knappen) "Overfør Tilmelding".
Herefter bliver du bedt om at bekræfte, at du ønsker at overføre din tilmelding. Bemærk: Denne handling kan IKKE fortrydes, når først du har bekræftet! Du får herefter en voucher, som det er vigtigt, du noterer dig. Voucheren skal benyttes til den nye tilmelding, som du skal lave til den nye distance, du vil løbe eller gå. Tilmelding til den nye distance sker på sædvanlig vis via royalrun.dk.
Voucheren sendes også på e-mail til dig umiddelbart efter, du har bekræftet overføringen af din oprindelige tilmelding.
Prisen for en overføring er 25 kr + evt. prisforskel + administrationsgebyr til den nye distance, du vælger. Det vil sige, at vælger du at nedgradere til en billigere distance, refunderes prisdifferencen ikke. Vælger du at opgradere til en dyrere distance er prisforskellen gældende ud fra prisen på distancen på denne dag.
Ubenyttede vouchers kan ikke benyttes efter 15. maj kl. 23.59.

Kan jeg ændre løbssted?
Skriv en mail til [email protected], hvis du ønsker at skifte løbssted.

Kan jeg overdrage min tilmelding til en anden person?
Ja, det kan du frem til 15. maj 2018 kl 23:59.

Du skal logge ind på din tilmeldingsprofil. Du finder link, brugernavn og password i den e-mail, du modtog umiddelbart efter du tilmeldte dig. Når du er logget ind, skal du vælge funktionen (knappen) "Overfør Tilmelding".
Herefter bliver du bedt om at bekræfte, at du ønsker at overføre din tilmelding. Bemærk: Denne handling kan IKKE fortrydes, når først du har bekræftet! Du får herefter en voucher, som det er vigtigt, du noterer dig. Voucheren skal benyttes af personen, du overdrager din tilmelding til, hvor denne person skal lave en ny tilmelding på sædvanlig vis via royalrun.dk.
Voucheren sendes også på e-mail til dig umiddelbart efter du har bekræftet overførelsen af din oprindelige tilmelding.
Prisen for en overføring er 25 kr + evt. prisforskel + administrationsgebyr for distancen personen, du overdrager din tilmelding til, vælger. Det vil sige, at vælger personen du overfører din tilmelding til, at nedgradere til en billigere distance refunderes prisdifferencen ikke. Vælger personen du overfører din tilmelding til at opgradere til en dyrere distance, er prisforskellen gældende ud fra prisen på distancen på denne dag.
Ubenyttede vouchers kan ikke benyttes efter 15. maj 2018 kl 23:59.
Bemærk: Det er ikke tilladt at sælge din tilmelding til en højere pris, end du selv har betalt. I tilfælde af at vi bliver opmærksomme på et sådan tilfælde, vil vi annullere tilmeldingen.

I henhold til Forbrugeraftaleloven om handel på internettet har du ingen fortrydelsesret, da rekreative fritidsaktiviteter ikke fremgår af aftalen.

Jeg er forhindret i at deltage. Kan jeg få mine penge retur?
Nej, din tilmelding er bindende - men du kan som informeret ovenfor enten skifte distance eller overdrage din tilmelding til en anden person.

Jeg har ikke fået nogen kvittering, hvad gør jeg?
Start med at tjekke dit spamfilter, måske kan du finde kvitteringen her. Har du stadig mod forventning ikke modtaget din kvittering umiddelbart efter dit køb, skal du kontakte Ultimate, der svarer på spørgsmål vedrørende dit køb. Du kan sende dem en mail på [email protected], så sørger de for at tjekke din bestilling og sende dig en kvittering. For alle spørgsmål, der ikke vedrører køb, skal du enten kontakte Royal Run eller din lokale løbsarrangør.

Hvordan tilmelder jeg en større gruppe?
Du kan købe max. 25 startnumre pr. ordre, og du kan godt lægge flere ordrer på hjemmesiden. Ønsker du at tilmelde over 250 personer, skal du kontakte [email protected], så behandler vi din ordre.

Kan jeg tilmelde mig og løbe med i flere byer?
Byernes planlægning tager ikke højde for, at man kan nå rundt i alle byer, og vi fra Royal Runs side kan ikke garantere, at du kan løbe med alle steder. Så det er dit eget ansvar at tjekke den enkelte bys planlægning for at se, om du kan nå at deltage flere steder.

Hvad får jeg med, når jeg tilmelder mig?
Startgebyret omfatter følgende:

  • Startnummer med chip til tidtagning
  • Vand og frugt, når du kommer i mål. På 10 km er der også væskedepot på ruten.
  • Medalje
  • Royal Run t-shirt (Der er kun er t-shirts til de 70.000 første personer, der tilmelder sig Royal Run. Det er derfor først til mølle, hvis du vil sikre dig den rigtige størrelse, da vi godt kan risikere at løbe tør for lige præcis din størrelse. Og bemærk, at der kun er t-shirts til dem, der har købt startnummer. Der er altså ikke t-shirts til små børn i klapvogn/barnevogn, og der er heller ikke t-shirts til medhjælpere uden startnummer.)
  • Gratis fotos af dig fra løbet (gælder kun Aarhus, Aalborg, København/Frederiksberg og Færøerne)

Se i øvrigt vilkår og handelsbetingelser og privatlivspolitik.

Er der et deltagerloft?

Af sikkerhedsmæssige hensyn er der ved hvert løbssted sat et deltagerloft:

  • I Aalborg er der et loft på 12.000 deltagere - herunder 3.000 på One mile, 6.000 på 5 km og 3.000 på 10 km. OBS: Alt blev meldt udsolgt d. 5. februar!
  • I Aarhus er der et loft på 16.000 - herunder 4.500 deltagere på One mile, 7.000 deltagere på 5 km og 4.500 deltagere på 10 km. OBS: Alt blev meldt udsolgt d. 31. januar!
  • I København/Frederiksberg er der et loft på 45.000 - herunder 20.000 deltagere på One mile og 25.000 deltagere på 10 km.
  • På Bornholm er der et loft på 2.000 deltagere - herunder 800 deltagere på One mile, 600 på 5 km og 600 på 10 km.
  • På Færøerne er der et loft på 6.500 - herunder 1.500 deltagere på One mile og 5.000 deltagere på 10 km.

Hvornår lukker tilmeldingen? (Der kan blive udsolgt inden nedenstående datoer, så tilmeld dig hellere i dag end i morgen!)

  • Færøerne: 30. maj 2019
  • Bornholm: 6. juni 2019
  • Aarhus: 9. juni 2019 (OBS: Aarhus meldte om udsolgt 31. januar, og tilmeldingen til Aarhus er dermed lukket nu)
  • Aalborg: 9. juni 2019 (OBS: Aalborg meldte om udsolgt 5. februar, og tilmeldingen til Aalborg er dermed lukket nu)
  • København/Frederiksberg: 9. juni 2019

Det praktiske på dagen

Hvordan ser ruten ud? 

Du finder placeringen for start og mål samt en kort beskrivelse af ruterne på din bys side på Royalrun.dk. Det specifikke rutekort offentliggøres i foråret.

Hvor finder jeg mere om de praktiske oplysninger for min by?
Det gør du her:

Hvor kan jeg se programmet for min by?
Du kan se programmerne på hvert løbssteds side:

Hvad skal jeg gøre med startnummeret?
Dit startnummer skal sættes på din trøje eller jakke med sikkerhedsnåle. Det skal sidde på maven og skal kunne ses tydeligt, og må altså ikke dækkes til af trøje eller jakke. Har du tilmeldt dig flere løb, er det vigtigt, at du kun bærer det startnummer, der passer til det løb, du deltager i. Du skal altså ikke have to startnumre på, hvis du ønsker korrekt tidtagning.

Er der forplejning?
Ja, alle deltagere får vand og frugt, når de kommer i mål. På 10 km er der væskedepot på ruten.

Hvordan finder jeg min løbegruppe?
Der vil være tydelige markeringer ved startområdet, så du kan finde den gruppe, du skal løbe eller gå med. Du vil senest en uge før løbet modtage mere praktisk information, hvor du bl.a. kan læse om din starttid og din startgruppe

Er det tilladt at løbe med babyjogger?
Deltagere med kørestol, babyjogger el. lign. skal stille op sidst i feltet i den kategori, de er tilmeldt.

Hvordan er parkeringsmulighederne ved løbet?
Vi anbefaler, at du lader bilen blive hjemme, da der bliver rift om pladsen i byerne. I foråret kommer der trafik- og beboerinformation under hver by.

Hvordan kommer jeg til at løbe med Kronprinsen?
Du kan ikke melde dig til at løbe sammen med dem, men ved at tilmelde sig Royal Run deltager man i det store folkelige møde med Kronprinsen og får en forhåbentlig hyggelig og god dag sammen med familie, venner eller kolleger. Kronprinsen får travlt den dag, fordi han skal nå rundt til Aalborg, Aarhus og København/Frederiksberg og vil derfor kun være kort tid i hver Royal Run-by, før han skal videre. Kronprinsens tidsplan vil blive offentliggjort før Royal Run, hvor man vil kunne se, hvornår han er i hver by. (OBS - vær opmærksom på, at Kronprinsen ikke kommer til Bornholm.)

Hvad går overskuddet fra billetsalget til?
Det er ikke meningen, at Royal Run skal generere et overskud. TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden støtter Royal Run, og pengene går til alt det praktiske og administrative omkring løbet. I tilfælde af et overskud går pengene til Bevæg dig for livet, der arbejder for, at idræt bliver en del af hverdagen for en større del af danskerne. Kronprinsen er ambassadør for visionen 25-50-75, der har som mål, at i 2025 skal 75 procent af danskerne være idrætsaktive og 50 procent være medlem af en idrætsforening.

Må jeg have hund med?
Af hensyn til sikkerheden og trygheden for alle løbere er det ikke tilladt at løbe Royal Run med sin hund.

App

Findes der en Royal Run app?
Ja, det gør der. I løbet af foråret kan den downloades i App Store og Google Play ved at søge på "Royal Run 19". Læs mere om, hvad app'en tilbyder her

Sikkerhed

Vi ønsker, at alle får en rigtig god oplevelse. Udvis derfor hensyn og giv plads til dine medløbere undervejs i løbet. Får du brug for hjælp, så tøv ikke med at henvende dig til de officials, samaritter eller læger, der er tilstede både i start/mål og ude på ruten. Bag på dit startnummer har du også mulighed for at oplyse om eventuelle helbredsmæssige problemer og anføre nærmeste kontaktperson.

Arrangørerne af Royal Run samarbejder tæt med politi, beredskab og myndigheder. Vi opfordrer til at være opmærksomme og underrette løbsledelse, officials eller politi, hvis du oplever mistænkelig adfærd. Undlad også at efterlade tasker uden opsyn, da dette kan skabe unødvendige problemer.

Fortræning

Kan jeg træne op til Royal Run sammen med andre?
Ja, der findes forskellige træningsforløb frem mod Royal Run - hold øje med denne side, hvor du fra februar vil kunne finde et fortræningshold nær dig. 

Du kan også vælge at træne op på egen hånd med ét af vores personlige træningsprogrammer.

Det med småt

Du er meget velkommen til at læse vores vilkår og handelsbetingelser og privatlivspolitik.

Startkort

Alle deltagere får tilsendt et startkort ultimo maj via mail. Startkortet fungerer som en slags kvittering, som du skal fremvise, når du skal hente dit startnummer og din Royal Run t-shirt.

Hvis du ikke har mulighed for at printe startkortet, kan du også fremvise det på din smartphone.

Så hold øje med din indbakke, for her skulle dit startkort gerne ende.

Tættere på løbsdagen kan du se i praktiske oplysninger under din by, hvor og hvornår du kan afhente startnummer og t-shirt. 

Følg os på Facebook

Følg os på Facebook
Tilmeld dig Royal Run

Del nu