Royal run '18

Royal Run

Royal Run er en invitation til at løbe med, når hele Kongeriget med Kronprinsen i spidsen omdanner gaderne i Danmarks fem største byer til en stor løbefest i anledning af Kronprinsens 50 års fødselsdag.

Startskuddet lyder i Aalborg, hvor Kronprinsen løber ”One mile” (1,609 kilometer) sammen med dig, din nabo, dine venner, kolleger og familie. Herefter fortsætter løbet i Aarhus, Esbjerg og Odense, hvor Kronprinsen ligeledes løber den kendte ”One mile”, inden han slutter festen af i København og på Frederiksberg med at løbe 10 kilometer gennem hovedstaden.

Langs ruten er den blå løber rullet ud, musikken spiller og flagene er hejst. Royal Run er for alle, uanset om løb er en del af din hverdag, eller om det er første gang, du prøver kræfter med løbeskoene. Festen starter med dig – og løber rundt i hele landet.

Fakta om Royal Run

Bag Royal Run står DIF, DGI og Dansk Atletik Forbund. Royal Run arrangeres i regi af Bevæg dig for livet - Danmarks største idrætsvision, som er et samarbejde med Nordea-fonden og TrygFonden. TV 2 er mediepartner på Royal Run.

Mere om distancerne

Find mere info om historien bag de to distancer. 

Følg os på Facebook

Følg os på Facebook
Se resultater