Royal run '19

Trafikinfo

Sådan kommer du bedst til Royal Run i Kalundborg.

Vi bliver intet mindre end 10.000 glade mennesker, der skal løbe eller gå One mile, 5 km eller 10 km til Royal Run i Kalundborg. Derfor giver det nærmest sig selv, at der kan blive trængsel om pladsen i Kalundborg midtby.

Vi anbefaler altid, at du i videst muligt omfang tager det offentlige, cykler eller går hen til startområdet. Er dette ikke en mulighed, så håber vi, at du gør en indsats for at sætte dig i en bil sammen med andre, både af hensyn til miljøet, men også af hensyn til pladsen og trafikafviklingen.

> SE START- OG MÅLOMRÅDE

Transport til start

Bor du centralt i Kalundborg
Har du mulighed for at tage cyklen, gå eller blive sat af anbefaler vi dette, da hele midtbyen er lukket for almindelig trafik.

Der er også mulighed for at tage offentlig transport og toget holder tæt på startområdet. Kommer du med bus, skal du følge med på dinoffentligetransport.dk eller rejseplanen.dk på dagen, da busserne ikke kan komme helt ind i midtbyen.    

Kommer du i bil 
Der forventes mere trafik end ellers på en helligdag – så kør hjemmefra i god tid. 

Udenfor Kalundborg by vil der være parkeringspladser øst, nord og syd for Kalundborg by, her vil være skiltet tydeligt når man ankommer til Kalundborg.  

Midtbyen er spærret for almindelig trafik, så det er kun muligt at parkere udenfor byen. Fra de fjernest liggende parkeringspladser vil der være shuttlebusser, der tager dig ind til byen. Du kan også tage din cykel bag på bilen, og cykle det sidste stykke.     

Når du nærmer dig byen er det en god idé at slå navigationen fra og tune ind på de vejskilte, der er stillet op i anledning af Royal Run. Tjek den aktuelle trafiksituation - fx på kortet på trafikinfo.dk. Hør radio og få meldingerne fra DR P4 Trafik, mens du kører.   

Kommer du på cykel
Du kan parkere tæt på startstregen ved Munkesøen lige overfor Kalundborg Hallerne.

Er du med tog
Kalundborg Station ligger få hundrede meter fra startområdet, og toget er derfor en rigtig god transportmulighed på dagen. Vær opmærksom på at man ikke kan komme til og fra stationen med bil eller taxa.  Tæt ved Station Øst/Biotekbyen afgår der shuttlebusser – se nedenfor.  

Parkering

Park & Shuttle: 
Der kører gratis shuttlebusser ind til centrum fra en række af de parkeringsområder, der ligger længere væk fra byen: På kortet kan du se, hvor busserne kører fra.

Parkér bilen på et af de store parkeringsområder uden for byen og hop på en shuttlebus. Busserne kører konstant i tidsrummet kl. 10-20.

Park & Bike
Parkér og tag cyklen resten af vejen. Fra Rådhuset, ved Novo Nordisk og ved Hareskovvej er der 2-3,5 km til startområdet og cykelparkeringen.  

Handicapparkering   
Køretøjer med handicapparkeringskort kan parkere i Elmegade på den vestligste del af den store parkeringsplads

Bemærk: Midtbyen er lukket for almindelig trafik den 19. maj kl. 20.00 til den 20. maj kl. 20.00