Kom med til Royal Run i Vordingborg

Royal Run kommer til Vordingborg for allerførste gang 2. pinsedag, 17. maj 2027, og du kan være med, når byen danner rammen om årets store folkefest.

Med det ikoniske Gåsetårn og den historiske kongeborg som bagtæppe bliver den sydsjællandske købstad Vordingborg fyldt med tusindvis af deltagere og tilskuere, når den royale motionsfest kommer til byen.

Royal Run er andet og mere end et løb. Det er Kongens møde med danskerne. Det er fællesskabets fest. Uformelt, i kondisko og for alle.

Gå ikke glip af chancen for at løbe eller gå gennem gaderne i den hyggelige Sydsjællandske by, hvor vi fejrer motion og fællesskab i smukke omgivelser.

Til Royal Run kan alle være med – uanset alder og kondital

Er du klar til at deltage i en begivenhed, der forener mennesker i alle aldre og baggrunde i en fælles fejring af bevægelse, sundhed og fællesskab?
 

Om Royal Run