Royal run '19

Trafikinformation

Her vil du kunne finde information om trafikforholdene under Royal Run i Næstved.

Transport til start

Har du mulighed for det, så tag cyklen eller gå. Du kan også tage toget eller bussen til Næstved. Stationen ligger ca. 10 minutters gang fra startområdet.

I bil

Skal du afsted i bil, så orienter dig om trafiksituationen og kør hjemmefra i god tid. Vejdirektoratet forventer ekstra rejsetid det meste af dagen, dog med størst risiko for kødannelser mellem kl. 10.00 og 18.00. Parker uden for byen, enten på Holsted Allé 100 eller på Holsted Allé 2/ved Næstved Storcenter, og tag en gratis shuttlebus ind til Næstved bymidte. Du kan også tage cyklen med bag på bilen og cykle det sidste stykke vej ind til byen.

Næstved Kommune anbefaler, at du slår navigationen fra og kører efter skiltene i området med teksten Royal Run. Tjek den aktuelle trafiksituation - fx på kortet på trafikinfo.dk. Hør radio og få meldingerne fra DR P4 Trafik, mens du kører.

På cykel

Der er indrettet ekstra cykelparkering i Rådmandshaven 20. Se oversigt over shuttle og cykelparkering i centrum.

Med tog

Næstved Station ligger knap 15 minutters gang fra startområdet, og toget er derfor en rigtig god transportmulighed på dagen. Vær opmærksom på at man ikke kan komme til og fra stationen med bil eller taxa.

Parkeringsforhold

Park & Shuttle – der kører gratis shuttlebusser ind til byen.

Parker bilen på et af de store parkeringsområder ved Holsted Allé og Næstved Storcenter og spring på en shuttlebus. Nærmere information følger.

Handicapparkering

Køretøjer med handicapparkeringskort kan parkere i Rådmandshaven 20. Der er indkørsel via Ringstedgade og Farimagsvej.

Rutekort

Her kan du se, hvordan ruterne går igennem byen, du kan også downloade kortet og du kan læse lidt om hver rute.

> Ruter i Næstved