Royal run '19

Bagageopbevaring

Her finder du info om bagageopbevaring i København/Frederiksberg under Royal Run 2022.

Du har mulighed for at få opbevaret din bagage, mens du er ude at løbe. Bemærk, at hvis du vil gøre brug af tilbuddet om bagageopbevaring er det vigtigt, at du selv medbringer en taske. Bagageopbevaring er på eget ansvar!

Bagageopbevaringen finder du i startområdet ved Ofelia Plads.

Bagagetelte er inddelt i startnummer-intervaller. Det ser du, når du kommer til Ofelia Plads. Du får ingen bagagelabels på forhånd, men du får udleveret en label, som du skal skrive dit startnummer på og klistre på din taske.

Opbevaring er i telte og bemandet, men på egen risiko.

Bagageteltet åbner senest kl. 9.00.

Vigtigt! Du må GERNE have en lille taske/rygsæk med ud at løbe. Det kan især være relevant for dig der skal ud på One mile eller 5 km, hvis du eksempelvis skal have børn med på ruten. Så hvis du foretrækker at have en rygsæk med på ruten, er det helt ok.

Der vil også være lidt længere at gå både inden start og efter mål, hvis du benytter dig af bagageopbevaring. Du må derfor gerne løbe med en rygsæk, hvis du vil undgå den ekstra gang frem og tilbage.