Royal run '19

Underholdning i Aalborg

Royal Run er en motionsfest i hjertet af Aalborg, hvor alle kan være med. Den helt særlige Royal Run stemning, skabes også af rammerne i bybilledet, og derfor er der i år gjort ekstra meget ud af underholdningen.

Midtbyen kommer til at summe af aktivitet og oplevelser, samtidig med at der ude på ruten er masser i vente for deltagerne.

I Jomfru Ane Parken spiller DJ Left Hand Right. Ved Nørresundby Lystbådehan kan Nobelz og Grundlyd opleves.

Folk Fellows spiller i Lindholm Strandpark.

Den skaldede pædagog står på scenen på aktivitetspladsen på havnen, hvor du også kan prøve kræfter med forskellige former for parasport som f.eks. kørestolsbasket.

Skulle der opstå træthed for deltagerne undervejs på ruten, handler det om at lukke ørerne op og suge energi fra musikken - eller en af de mange cheerzones, som sætter standarden for dét at heppe højt og længe.

Sjov for børnene på Nytorv

For de mange børn på familiemile – og alle dem, der kommer for at heppe på far og mor, er der masser af oplevelser i vente på Nytorv. Dagen igennem er der er skøn blanding af Gøgl og gadeshows for hele familien.

Oplev den internationalt anerkendte gadegøgler Dynamike, Det flyvende kuffertcirkus, Cirkus Skunk og Teatergruppen troldrosen.

Du kan også få taget et billede med én af Signe Maries flotte Fairywork figurer - hvis du altså kan stå lige så stille som hun gør, imens Kornum sætter gang i fødderne.