Royal run '19

Ruter i Aalborg

Glæd dig til at opleve ruterne i Aalborg den 6. juni 2022

Royal Run ruterne i Aalborg

> DOWNLOAD RUTEKORTET

Om ruterne i Aalborg

Maggi-terningen – One mile er FÅ kilometer, MASSER af oplevelser!
Starten går fra Limfjordens bredder på Havnefronten ved Utzonparken. Der løbes langs havnen fra Honnørkajen til Havnebadet og derfra ind i hjertet af Aalborg. Igennem Jomfru Ane Gade og Bispensgade til det smukke, nyrenoverede Nytorv med en festlig børne- og familiezone.

Med kik til Gabels Torv svinges ad Slotsgade og videre til Algade, der omdannes til Danmarks længste, flotteste og festligste opløbsstrækning.

Med et stort smil på læben, eller i ekstatisk jubel, kan du på Budolfi Plads passere målstregen med en af Danmarks smukkeste kirker og en solbeskinnet klar, blå sommerhimmel som baggrund.

Den klassiske – 5 km
Royal Run 5 km'eren er den mest populære distance. De fleste kan være med og her er noget for alle.

Glæd dig som noget nyt og helt unikt i Royal Run-sammenhæng til turen over den 600 meter lange Limfjordsbro og den formidable udsigt over byen og fjorden i begge retninger. Smag på Nørresundby, nyd turen på den nye havnepromenade og forbi den smukke lystbådehavn og musikken dér. På en sommerdag ledes tankerne i retning af sydlige himmelstrøg.

Tilbage på Aalborgsiden føres du direkte gennem byens hjerte som på One milen. 

Overflødighedshornet – 10 km - for dig, der ikke kan få nok!
Skal du bare have en bid af det hele eller er du vendelbo i hjertet? Så tilmeld dig 10 km’eren! Her tilsætter vi 5 km ekstra Vendsyssel og sender dig på en smuk tur i grønne og blå omgivelser langs vandet og Lindholm Strandpark ud omkring Lindholm Å.

10 km-løberne får foruden et kik mod Verdens Ende en 5 km mellemtid, rammer en fotozone og har deres helt eget eksklusive depot og band i Strandparken.

Tilbage mod byen og Limfjordsbroen mingler du med 5 km-deltagerne. Sammen løber eller går I over Limfjordsbroen og tilbage mod mål foran Budolfi Kirke. Velbekomme!