Royal run '19

Fortsæt træningen

Er du blevet bidt af at løbe eller gå i forbindelse med Royal Run? Find en løbeklub eller et frivilligt løbe- og gangfællesskab i dit område og fortsæt træningen.

De fleste træningsforløb starter i foråret 2022 og fortsætter frem til Royal Run. Flere fællesskaber fortsætter endda også træningen efter løbet. Der vil løbende komme flere træningsforløb til, så hold øje med siden her løbende.

Find alle træningsforløb

De røde markører er Royal RUNNERS. De blå markører er løbeklubber. Hjerterne markerer Royal Run-byerne i 2022. Klikker du på en markør, kan du læse mere om klubben eller Royal RUNNERS-fællesskabet.

Hvis du klikker på ikonet øverst i venstre hjørne af kortet (den hvide firkant med en pil), kan du se en oversigt over forskellige typer af træningsforløb.

> ÅBEN KORTET I GOOGLE MAPS

Træning i en løbeklub

Foreninger og løbeklubber tilbyder særlige Royal Run-træningshold. De har mange års erfaring med løbetræning, struktur og progression. Derudover har de typisk flere hold/grupper, der passer til forskellige niveauer, behov og ambitioner.

Normalt betaler du kontingent for at træne med i en løbeklub. Når du tilmelder dig Royal Run-træning er det i nogle klubber gratis, hvor andre klubber tager lidt for træningen. I nogle klubber får du et års gratis medlemskab oveni, når du tilmelder dig den Royal Run-træning, du har betalt for.

Træning i et ROYAL RUNNERS-fællesskab

ROYAL RUNNERS-fællesskaber er mere uformelle, hvor de udvalgte, frivillige værter har lavet lige nøjagtig det træningstilbud, de selv synes er sjovt og meningsfuldt. ROYAL RUNNERS-fællesskaberne har forskellige tilbud og er alt fra gå-hold med fokus på nærvær og oplevelse over gå-lunt-leg-styrketræning for familier til mere klassiske løbehold, hvor man træner op til at kunne løbe 5 km.

ROYAL RUNNERS-fællesskaberne er altid gratis. Her er det uformelle og umiddelbare fællesskab drivkraften.

Både i løbeklubben og i fællesskabet er du mere end velkommen, og vi lover, at du bliver taget godt imod, uanset om du har løbet før, eller om det er første gang, du snører kondiskoene.

Eksempler på fællesskaber:

 

AALBORG - RUN TOGETHER

Sille, Stine og Sofie mødes hver uge og træner frem mod Royal Run i Kildeparken, og du er velkommen – uanset om du er erfaren eller ny løber.

BIRKERØD - RUDE KONGER

Naja og Louise byder velkommen til et hyggeligt løbefællesskab i Birkerød. Målet frem mod Royal Run 2020, er at fællesskabet stille og roligt arbejder sig fra 5 til 10 km.

HJØRRING - TEAM VENDIA

Marianne og Krisztina inviterer to-tre gange om ugen på en løbetur fra Vendia-hallen i Hjørring. 

LØGUMKLOSTER - HOFNARRENE

 

Magnus og Dorthe står klar til at invitere alle interesserede med på en løbetur fra Klosterhallen i Løgumkloster. 

STENSTRUP - RUNNING WILD

Janne, Hans, Karina og Linda står bag Stenstrup Running Wild på Fyn, der har fokus på god motion og socialt samvær.

STEVNS - ROYAL RUNNERS

 

Maiken, Mona og Thormund inviterer alle med til at gå- eller løbe med på Stevns. Alle er velkomne, og der er tilbud til både nye løbere og mere erfarne løbere.

VIBORG - VIBORGS VOLUME STÆNGER

Sarah inviterer alle interesserede til at komme i gang med at gå eller løbe. Humor og sammenhold er nøgleord i fællesskabet.

KONTAKT

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på: [email protected]