Royal run '19

Tilmelding for dig med ledsagerkort

Royal Run er for alle. Du er velkommen til både at gå, løbe og deltage i kørestol, racerunner eller andet - og du tilmelder dig på lige fod med alle andre.

Tilmeld dig

Der er ikke særlige heats

Som deltager med ledsager er du med i samme heats som alle andre, og du skal blot tilmelde dig på tilmeldingslinket under det rette løbssted herunder.

Har du en ledsager med, følger vedkommende med gratis og skal ikke tilmeldes i systemet. Vær opmærksom på, at vedkommende ikke modtager startnummer, T-shirt og medalje men blot er med ved fremvisning af ledsagerkort.

Parkering og transport til og fra start

Hold øje med trafikinfo på værtsbyernes sider, når vi nærmer os løbsafviklingen. Vi er naturligvis opmærksomme på handicapparkering og muligheden for at kunne komme til og fra start- og målområdet for gangbesværede i vores planlægning.