Royal run '19

Retningslinjer på Royal Runs sociale medier

Royal Runs platforme skal være et behageligt forum for alle, og derfor har partnerne bag Royal Run udarbejdet nogle retningslinjer for siden. Det betyder blandt andet, at der vil blive slettet indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer. Retningslinjerne er udformet med udgangspunkt i Facebooks retningslinjer.

Den gode tone
Royal Run ønsker et indbydende og spændende forum for diskussion og information om Royal Run. Derfor fjernes indlæg, som ikke er skrevet i en ordentlig tone. Det betyder, at indlæg, som er injurierende, diskriminerende eller krænkende, slettes. Grove eller gentagne overtrædelser medfører udelukkelse uden varsel. Trusler mod sidens indehaver eller andre debattører vil blive anmeldt til relevante myndigheder. Indlægget bliver slettet og brugeren udelukket uden varsel.

Spam
Gentagelser af identiske kommentarer slettes. Enslydende tekster, som optræder flere steder, slettes. Links til eksempelvis artikler og YouTube-videoer, som postes uden yderligere kommentar om, hvorfor linket er relevant i relation til Royal Run, slettes. Reklame eller indlæg, som fungerer som henvisning for at skabe trafik til andre platforme eller andre sider på sociale medier, slettes. Ligeledes fjernes links til underskriftsindsamlinger m.m.

Ingen falske personer
Indlæg fra falske profiler, grupper eller sider slettes, ligesom Royal Run ikke accepterer dobbeltprofiler i henhold til Facebooks retningslinjer.

Emnebegrænsning
Kommentarer i debattråde, der ikke er knyttet til emnet, vil blive fjernet. Alle er velkomne til selv at starte en ny tråd med et andet emne på siden.

Den konstruktive debat
Brugere, der forsøger at poste indhold for at spamme eller for at genere andre på siden, eller som gentagne gange overtræder retningslinjerne, bliver blokeret fra Royal Runs digitale platforme uden varsel.