Royal run '18

Royal Run: Trafikale ændringer i Odense mandag 21. maj (2. pinsedag)

I forbindelse med Royal Run mandag 21. maj vil der være nogle trafikale ændringer i Odense. Royal Run er et løb i anledning af Kronprinsens 50 års fødselsdag i Danmarks fem største byer, herunder Odense. Læs her hvordan du kommer rundt i byen 2. pinsedag.

Mandag d. 21. maj 2018 (2. pinsedag) afholdes der Royal Run i Odense. Royal Run er et landsdækkende løb i Danmarks fem største byer i anledning af Kronprinsens 50 års fødselsdag. Bag Royal Run står DIF, DGI og Dansk Atletik Forbund. Eventen arrangeres i regi af Bevæg dig for livet - Danmarks største idrætsvision, som støttes af Nordea-fonden og TrygFonden.

I forbindelse med løbet vil der være nogle trafikale ændringer i Odense. Læs herunder, hvordan du nemmest kommer rundt i byen - uanset om du er deltager, tilskuer, beboer, erhvervsdrivende eller på anden vis har ærinder i Odense mandag 21. maj.

Trafikale ændringer i Odense 21. maj:

Konkret gælder følgende trafikale ændringer i Odense mandag 21. maj i forbindelse med Royal Run:

  • Royal Run Mile-ruten vil være spærret for trafik i tidsrummet 11.30-20.00.
  • Royal Run 10km ruten vil være spærret for trafik i tidsrummet kl. 15.45-20.00.
  • Jernbanegade er start gade og vil være spærret hele dagen den 21. maj.
  • Sidste mand/kvinde forventes at være i mål senest kl 19.30. Dvs. at der vil blive åbnet op for trafik kort efter de sidste løbere har passeret de pågældende områder.
  • Ved Klaregade og Hunderupvej krydser løberne vejen. Her vil trafikken blive reguleret, så man kan passere, så snart løberne tillader dette. Her bedes man ruste sig med lidt tålmodighed, hvis man skal denne vej.

Nærmere information omkring trafikken denne dag kan findes på Odense Rundt.

Parkeringsforhold:

  • Det er ikke muligt at parkere i området omkring start og mål ved Kongens Have.
  • Arrangørerne anbefaler, at deltagerne tager offentlige transportmidler eller cykler til området.
  • Cykler må ikke tages med ind i start- og målområde.

Transport til start:

Odense banegård og busterminal ligger lige overfor Kongens Have, der danner ramme om Royal Run Odense.

Royal Run er et landsdækkende løb i anledning af Kronprinsens 50 års fødselsdag. Alle har mulighed for at løbe eller gå med i en af landets fem største byer: Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København. Kronprinsen begynder sin dag med "One mile" (1,609 kilometer) i de fire første byer og afrunder festen med at løbe 10 kilometer i København/Frederiksberg.

Foreløbig er mere end 65.000 tilmeldt Royal Run på landsplan, heraf knap 7.000 i Odense.

Udover Dansk Atletik Forbund, står Danmarks Idrætsforbund og DGI bag eventen. Royal Run arrangeres i regi af Bevæg dig for livet - Danmarks største idrætsvision, som støttes af Nordea-fonden og TrygFonden. TV 2 er mediepartner på Royal Run.

Royal Run Odense arrangeres lokalt af Odense Atletik OGF, Odense Kommune og Sport Event Fyn.

Download rutekort som pdf

Download rutekort som jpg

Fakta om Royal Run

  • Dato: Mandag 21. maj 2018 (2. pinsedag)
  • Distancer: One mile (1,609 km) og 10 km
  • Deltagergebyr: One mile: 75 kr. - 10 km: 250 kr.
  • Tilmelding: Royalrun.dk

Information:

Kontaktinformation:

Henriette Leth Nielsen
Kommunikationschef Dansk Atletik Forbund & Kommunikationsansvarlig Bevæg dig for livet - Løb
Tlf: +45 20152220