Royal run '18

Royal Run: Trafikale ændringer i Aarhus mandag 21. maj (2. pinsedag)

I forbindelse med Royal Run mandag 21. maj vil der være nogle trafikale ændringer i Aarhus. Royal Run er et løb i anledning af Kronprinsens 50 års fødselsdag i Danmarks fem største byer, herunder Aarhus. Læs her, hvordan du kommer rundt i byen 2. pinsedag.

Mandag d. 21. maj 2018 (2. pinsedag) afholdes der Royal Run i Aarhus' centrum. Royal Run er et landsdækkende løb i Danmarks fem største byer i anledning af Kronprinsens 50 års fødselsdag. Bag Royal Run står DIF, DGI og Dansk Atletik Forbund. Eventen arrangeres i regi af Bevæg dig for livet - Danmarks største idrætsvision, som støttes af Nordea-fonden og TrygFonden.

I forbindelse med løbet vil der være nogle trafikale ændringer i Aarhus. Læs herunder, hvordan du nemmest kommer rundt i byen - uanset om du er deltager, tilskuer, beboer, erhvervsdrivende eller på anden vis har ærinder i Aarhus mandag 21. maj.

På kortet herunder kan du se, hvilke veje der vil være afspærrede hvornår:


Den korteste/hurtigste vej fra Marselis Boulevard ved Jyllands Allé til Strandvejen i dette tidsrum er:
Jyllands Allé - Rosenvangs Allé - Oddervej - Strandvejen

Bemærk følgende:

  • Kystvejen fra Dronning Margrethes Vej forbi DOKK1 og til Oddervej er åben under hele løbet, herunder Strandvejen i begge retninger omkring Tangkrogen.
  • Værkmestergade er åben under hele løbet fra Ringgaden til Spanien.
  • Nørrebrogade og Nørreport er åben under hele løbet.
  • Bliver du "fanget" i midtbyen inde omkring Østergade, J. M. Mørks Gade og Hans Hartvig Seedorfs Stræde mv., så husk du kan køre ud til Åboulevarden via P-huset i Telefonsmøgen.

Trafik-hotline Royal Run Aarhus:

Har du spørgsmål til de ændrede trafikale forhold i Aarhus i forbindelse med Royal Run, kan du ringe på 53 78 78 38 mandag til fredag kl. 9-14. I weekenden 19.-20. maj vil telefonen være åben kl. 9-16 og på løbsdagen 21. maj kl. 8-14.

Parkeringsforhold:

Det anbefales at komme til fods eller på cykel. Hvis du medbringer bil, er langt de fleste større p-pladser og p-huse tilgængelige. F.eks.:

  • Scandinavian Center
  • Bruuns Galleri
  • Magasins P-hus
  • Telefontorvet/Telefonsmøgen
  • Scandic Hotel
  • Navitas
  • DOKK1
  • Filmbyen
  • Ceres Park
  • Godsbanen
  • Dog er Sallings P-hus spærret for ind- og udkørsel kl. 10-13
  • Derudover kan man parkere på Poppelpladsen i Botanisk Have, hvor der er 5 timer gratis parkering.

Royal Run er et landsdækkende løb i anledning af Kronprinsens 50 års fødselsdag. Alle har mulighed for at løbe eller gå med i en af landets fem største byer: Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København. Kronprinsen begynder sin dag med "One mile" (1,609 kilometer) i de fire første byer og afrunder festen med at løbe 10 kilometer i København/Frederiksberg.

Foreløbig er mere end 60.000 tilmeldt Royal Run på landsplan, heraf mere end 11.000 i Aarhus.

Udover Dansk Atletik Forbund, står Danmarks Idrætsforbund og DGI bag eventen. Royal Run arrangeres i regi af Bevæg dig for livet - Danmarks største idrætsvision, som støttes af Nordea-fonden og TrygFonden. TV 2 er mediepartner på Royal Run.

Royal Run Aarhus arrangeres lokalt af Aarhus 1900 AM og Aarhus Kommune.

Download trafikkort som pdf

Download trafikkort som jpg

Se rutekort

Fakta om Royal Run

  • Dato: Mandag 21. maj 2018 (2. pinsedag)
  • Distancer: One mile (1,609 km) og 10 k
  • Deltagergebyr: One mile: 75 kr. - 10 km: 250 kr.
  • Tilmelding. Royalrun.dk

Information: