Royal run '19

Tilmelding af gruppe eller firma

Her kan du se, hvordan du tilmelder en gruppe til Royal Run.

Tilmeld dig

Når du skal tilmelde en gruppe til Royal Run, kan du gøre det på én af følgende måder:

Tilføj ekstra deltagere

Er I for eksempel en familie eller et mindre løbehold, kan I blot tilføje ekstra deltagere.

Når du opretter din egen tilmelding, har du mulighed for at trykke ”Tilføj endnu en tilmelding” allerede på første side i tilmeldingssystemet. Du vil derved få mulighed for at udfylde alle informationer for den eller de ekstra deltagere. Du kan tilføje op til 25 personer pr. ordre. Til sidst betaler du samlet.

Vær opmærksom på, at den, der laver tilmeldingen, vil få tilsendt alle startpakker (startnumre + T-shirts) samlet til den angivne adresse.

Gruppetilmelding (Flere end 20 stk.)

Individuel betaling i gruppen:
Hvis I er en større gruppe, der vil tilmelde jer samlet med individuel betaling, skal I tilmelde jer enkeltvis og sørge for, at alle angiver samme holdnavn og samme forventede tid i tilmeldingen.

Fælles eller delvis fælles betaling for gruppen:
Kontakt kundeservice, hvis I ønsker en af de to følgende muligheder:

  1. Samlet betaling:
    Ønsker I at tilbyde jeres kolleger, medarbejdere, hold eller andet, at de frit kan købe et startnummer på jeres regning, har vi mulighed for at samle alle tilmeldinger på en faktura til jer med fast tilmeldingsfrist.

    I har mulighed for at vælge, om det skal gælde til alle byer og distancer eller begrænses til fx en enkelt by eller distance.

  2. Rabat:

    Ønsker I at kunne give jeres deltagere en form for rabat på deres tilmelding, vil vi kunne udarbejde en rabatkode til jer, som I kan sende ud. Efter aftalt tilmeldingsfrist vil vi kunne sende en samlet faktura til jer for den rabat, I har givet jeres til deltagere.

    Rabatten kan angives som procentsats pr. tilmelding, fast tilskud pr. tilmelding eller fast pris. I har mulighed for at vælge, om det skal gælde til alle byer og distancer eller begrænses til fx en enkelt by eller distance.

    Jeres regning bliver faktureret ud fra antal tilmelding/distancer i forhold til valgte rabatordning.

Grupperabat for studerende (min. 20 stk.).

Royal Run vil gerne bakke op om unges motionsfællesskaber. Læs mere om grupperabat for studerende under 'Træn med os'.