Royal run '19

Deltagerbetingelser

Nedenstående betingelser gælder ved køb af startnummer til Royal Run.

Ved køb af startnummer handler du med:

Dansk Atletik Forbund (CVR-nr.: 46217128)
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
+45 43 26 23 08
www.dansk-atletik.dk
[email protected]

og

DGI (CVR-nr: 4001218)
Vingsted Skovvej 1
7182 Bredsten
+ 45 79 40 40 40
www.dgi.dk
[email protected]

og

Danmarks Idrætsforbund (CVR-nr.: 46217128)
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
+45 43 26 26 26
www.dif.dk
[email protected]

Arrangører

Bag Royal Run står DIF, DGI og Dansk Atletik Forbund, og Royal Run arrangeres i regi af Bevæg dig for livet – Danmarks største idrætsvision, som støttes af Nordea-fonden og Trygfonden. Novo Nordisk Fonden støtter Royal Run 2020. TV2 og TV2 Regionerne er mediepartnere på Royal Run.

De lokale arrangører er Sport Event Syd, Sønderborg Kommune, GenforeningssekretariatetAalborg Atletik og Motion, Aalborg Kommune, DGI Nordjylland, OGF, Odense Kommune, Sparta, København Kommune, Frederiksberg Kommune, Viking Atletik og Bornholm Kommune.

Boozt.com sender startnumre og t-shirts til alle deltagere og har udarbejdet en Royal Run-tøjkollektion.

Løbene afvikles efter Dansk Atletik Forbunds og det Internationale Atletik Forbunds regler.

Deltagerinfo

Arrangørerne forbeholder sig ret til at vise deltagers navn, klub/firma, fødselsår og løbsby på deltager- og resultatlister.

Brug af mediemateriale

Fotos, filmoptagelser, interviews og lignende mediemateriale, hvori deltagere optræder i forbindelse med Royal Run, ejes og kan efterfølgende frit benyttes af arrangørerne, herunder også til markedsføringsformål. Alle fotos og videoer er underlagt ophavsret og må på ingen måde anvendes af andre med markedsførings- eller kommercielt formål uden aftale.

Startnumre

Startnumre sendes sammen med t-shirt til deltagerne i april/maj. Startnummer og t-shirt sendes til den adresse, der er angivet i tilmeldingssystemet. Sørg derfor for, at adressen er opdateret. Man kan ændre sine informationer ved at logge ind i sin tilmelding.
Skulle der være udfordringer, kontakt da snarest Royal Runs kundeservice på [email protected].

Særlige forhold eller udstyr

Blinde og fysisk udfordrede personer kan deltage under hensyntagen til andre løbere. Kørestole og babyjoggere er ligeledes tilladt under hensyntagen til andre løbere. Deltagere med kørestol, babyjogger el. lign. skal stille op bagerst i feltet.

Tilmeldingsbekræftelse og egen kontrol af tilmelding

Efter tilmelding modtager man en købskvittering via e-mail fra Sportstiming. Modtager man ikke en kvittering, eller opdager man fejl og mangler ved den, bedes man kontakte Sportstiming: [email protected]. Deltageren har selv ansvaret for at kontrollere, at alle deltageroplysninger er korrekte samt at holde arrangørerne opdateret, såfremt oplysningerne ændrer sig.

Startgebyr, administrationsgebyr og betalingsmuligheder

Startgebyr er momsfrit jf. dansk lovgivning om momsfritagelse af amatøridræt. Sportstiming opkræver et administrationsgebyr på 15 kr. inkl. moms. For yderligere information vedr. betaling henvises til Sportstimings handelsbetingelser.

Sikkerhed i forbindelse med online tilmelding

Tilmelding sker gennem Sportstiming. For oplysninger om sikkerhed ved tilmeldingen henvises der til Sportstimings handelsbetingelser.

Fortrydelsesret og refundering

Deltageren har ikke nogen fortrydelsesret, da Royal Run er en tidsbestemt tjenesteydelse i forbindelse med fritidstilbud, jf. Forbrugeraftalelovens § 18. stk. 2, nr. 12.

Ansvar, fejl og mangler

Helbred
Deltagere skal være ved godt helbred og mene sig i stand til at fuldføre den tilmeldte distance ved egen hjælp.

Ansvar
Deltagere bekræfter ved tilmelding, at de er indforstået med, at deltagelse sker på eget ansvar, og at hverken arrangørerne, partnere eller sponsorer kan drages til ansvar for skader, deltageren pådrager sig selv eller andre under løbet, og som ikke kan tilskrives arrangørerne. Deltagere under 18 år bekræfter desuden, at forældre eller værge har givet accept til den mindreåriges deltagelse i løbet.

Aflysning og force majeure
I tilfælde af aflysning på grund af force majeure eller myndighedspåbud, som arrangørerne ikke kan pålægges ansvar for, er der ikke mulighed for refundering af startgebyr og omkostning i forbindelse med arrangementet.

Dette gælder bl.a. ved terror, dødsfald eller aflysning som følge af vejrforhold, der gør det uforsvarligt at gennemføre eller fuldføre løbet.

Forbehold for fejl og mangler
Arrangørerne tager forbehold for eventuelle fejl og mangler i arrangementsbeskrivelser såvel online som på trykt materiale. Al information offentliggøres med forbehold for ændringer.
For så vidt angår reklamation over mangler ved løbet skal dette ske ved skriftlig henvendelse til arrangøren inden rimelig tid efter løbets afholdelse. Dette kan ske ved benyttelse af mailadresse.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 30697559 eller de ansvarlige for hver by.

Behandling af personoplysninger. Privatlivspolitik

Når du tilmelder dig Royal Run, behandler vi dine personoplysninger med henblik på, at du kan modtage information vedrørende din tilmelding, deltagelse og anden relevant information samt modtage startnummer og t-shirt. Dine personoplysninger bruges også i forbindelse med deltager- og resultatlister. Personlige oplysninger, der angives i forbindelse med tilmelding og deltagelse i Royal Run, opbevares af arrangørerne og videregives eller sælges aldrig til tredjepart, ud over ovenfor nævnte offentliggørelse eller i forbindelse med anonymiseret statistik. E-mails vil udelukkende blive anvendt til at sende nødvendig løbsinformation og materiale til deltagere, medmindre der afgives samtykke til andet. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med Royal Run her. Du kan også læse mere om Sportstimings privatlivspolitik her.

Cookies

Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Du kan læse mere om vores cookiepolitik her.

Klagemulighed

En klage over mangler ved løbet kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

Ved indgivelse af klage skal du kontakte [email protected].

Tilmeld dig Royal Run