Royal run '19

De 5 mest stillede spørgsmål

Det er dejligt at høre fra jer, og vi vil meget gerne hjælpe jer. Inden du kontakter os, kan du måske finde svar på dit spørgsmål her. Hvis ikke det er tilfældet, hører vi meget gerne fra dig.

Hvordan skifter jeg størrelse på min t-shirt?

Klik på 'Tilmeld' ved dit løbssted. Når du er kommet ind i tilmeldingen, skal du klikke på 'Ændre din tilmelding' og vælge en anden størrelse. Du skal logge ind med de koder, du har fået tilsendt, da du tilmeldte dig Royal Run. Det koster 25,- DKK at ændre din t-shirtstørrelse. Obs - 15. maj er sidste frist for at gøre dette!

Der bestilles t-shirts til alle deltagere i Royal Run 2019. Vær dog opmærksom på, at nogle størrelser kan blive udsolgt. Ligeledes opfordrer vi til, at man henter sin t-shirt og startnummer så tidligt som muligt, når stederne åbner i dagene op til Royal Run. Det er nemlig først til mølle, så vi kan ikke garantere, at man får den ønskede størrelse, hvis man venter for længe.

Jeg modtog ikke en mail, da jeg tilmeldte mig?

Inden du henvender dig til kundeservice-afdelingerne, skal du tjekke dit 'spam'-filter/uønsket-mails. Det kan meget muligt være, at mailen er havnet der.

Hvordan skifter jeg distance?

Klik på 'Tilmeld' ved dit løbssted. Når du er kommet ind i tilmeldingen, skal du klikke på 'Ændre din tilmelding'. Du skal logge ind med de koder, du har fået tilsendt, da du tilmeldte dig Royal Run. Herefter skal du trykke på knappen 'Overdrag Startnummer'. Du vil derefter se en voucherkode komme frem på din side. Denne voucherkode skal du kopiere og bruge, når du tilmelder dig din nye distance. Når du skal tilmelde dig den nye distance, skal du gå tilbage til royalrun.dk og klikke på 'Tilmeld' ved dit løbssted. Så kommer du til tilmeldingen, og du skal herefter tilmelde dig på vanlig vis og vælge den nye distance (ved samme løbssted som før. Se evt. næste spørgsmål/svar). Husk at bruge voucherkoden, når du kommer til betalingssiden.

OBS! Voucherkoden tilsendes ikke til din mail, så du skal sikre dig, at du noterer eller kopierer den, når den dukker op på siden.

Obs - 15. maj er sidste frist for at ændre distance!

Hvordan skifter jeg løbssted?

Du kan ikke selv skifte løbssted. Hvis du ønsker at skifte løbssted, skal du skrive til [email protected] Her vil vi sidde klar til at hjælpe dig med at skifte sted.

Er der virkelig udsolgt i Aalborg og Aarhus? Og på 10 km i Kbh/Frb? Bliver der også udsolgt de andre steder?

Ja, der blev udsolgt i Aarhus allerede d. 31. januar! > Læs mere om det her. Og i Aalborg allerede d. 5. februar! > Læs mere om det her
D. 15. marts blev der udsolgt på 10 km i København/Frederiksberg. One mile-distancerne i København/Frederiksberg har stadig ledige pladser. 

Du er meget velkommen til at tilmelde dig på ét af de andre løbssteder

Der er et deltagerloft ved hvert løbested, så ja - du kan godt risikere, at der bliver udsolgt dér, hvor du gerne vil løbe. Så køb hellere din billet i dag end i morgen. Se deltagerloft for hver enkelt by her:

 

Mere om redigering

Hvis du vil redigere i din tilmelding, så find nærmere information her:

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Så er vi her for dig. Du kan se alle kontaktoplysninger her:

Tilmeld dig Royal Run