Royal deltagelse
Se programmet for D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessens deltagelse i Royal Run d. 29. maj 2023 her.
Kronprinsen ankommer i Aabenraa med Kongeskibet Dannebrog 10:15 og skyder løbet i gang kl. 10:45. Han deltager selv på One mile-distancen.
Efter turen i Aabenraa tager han videre til Herning, hvor han ankommer 13:15 og deltager på 5 km-distancen, der sendes afsted 13:45.
Så går turen videre mod Royal Run i København/Frederiksberg, hvor Kronprinsen skal løbe 10 km. Han skyder de hurtigste 10 km-løbere afsted kl. 18:55 og løber selv med i heatet umiddelbart efter.
Kronprinsessen begynder sin dag i Nyborg, hvor hun ankommer kl. 11:15. Hun skal selv deltage i One mile-distancen og sætter løbet i gang ca. 11:35.
Efter besøget i Nyborg, drager Kronprinsessen til Nykøbing Falster, hvor hun ankommer kl.15:45 og selv deltager på 5 km-distancen kl. 16:15.
Overblik over D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen deltagelse i Royal Run:
10:15 H.K.H. Kronprinsen ankommer til Aabenraa med Kongeskibet Dannebrog
10:50 H.K.H. Kronprinsen deltager på One mile-distancen
11:15 H.K.H. Kronprinsessen ankommer til Nyborg
11:37 H.K.H. Kronprinsessen deltager på One mile-distancen
13:15 H.K.H. Kronprinsen ankommer til Herning
13:50 H.K.H. Kronprinsen deltager på 5 km-distancen
15:45 H.K.H. Kronprinsessen ankommer til Nykøbing Falster
16:15 H.K.H. Kronprinsessen deltager på 5 km-distancen
18:45 H.K.H. Kronprinsen ankommer til København
19:00 H.K.H Kronprinsen deltager på 10 km-distancen