Royal run '19

Tilbageblik på 2018

Royal Run 2018 blev afholdt i anledning af Kronprinsens 50-års fødselsdag. Kronprinsen ønskede at løbe med danskerne, og det skete i landets fem største byer; Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København/Frederiksberg.

Den kongelige deltagelse

  • Kronprinsen tilbagelagde samlet set 16,436 km d. 21. maj 2018
  • Kronprinsen løb One mile i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense
  • Kronprinsen løb til sidst 10 km i København/Frederiksberg
  • Kronprinsessen løb 10 km i Odense
  • Kronprinsparrets børn deltog i familie-milen i København/Frederiksberg.
  • HM Dronningen vinkede fra balkonen, da Kronprinsen krydsede Amalienborg Slotsplads

Kronprinsens kommentar ved dagens afslutning:

”Det har været en fantastisk oplevelse for mig, og alt er lykkedes. Hvis jeg må bruge den gamle karakterskala, så vil jeg give dagen et 13-tal. Jeg har set så mange glade mennesker, som har fået noget ud af dagen – uanset om de har løbet kort eller langt. Det har været vidunderligt at opleve.”

Nøgletal

Tilmeldte:

  • I alt 70.938 var tilmeldt Royal Run 2018
  • 9.155 i Aalborg
  • 12.345 i Aarhus
  • 6.664 i Esbjerg
  • 7.317 i Odense
  • 35.457 i København/Frederiksberg
  • 19 % af alle tilmeldte deltog i et motionsløb for første gang
  • På mile-distancen alene var tallet 29 %

Rekorder:

  • I København/Frederiksberg slog Royal Run rekorden for Danmarks største 10 km løb med 26.273 løbere.
  • På mile-distancen slog Royal Run New Yorks ”Fifth Avenue Mile” og kunne dermed kalde sig for verdens største One mile-løb med 7.852 løbere.

Oplev eller genoplev den store løbefest

Se billeder og videoer fra den festlige dag, og mærk stemningen.

Billeder og videoer 2018

Resultater

Her kan du se resultaterne. Se, hvordan det gik for dig selv og alle de andre. Klap dig selv på skulderen - godt gået. 

Resultater 2018