Royal run '19

Situationen omkring COVID-19

Hos Royal Run følger vi situationen tæt, og herunder opdaterer vi, hvis og hvordan Royal Run påvirkes.

D. 25. marts 2020

Der er nu truffet beslutning om at udsætte Royal Run til efteråret for at sikre sikkerheden og sundheden for alle deltagere og tilskuere. 
Se pressemeddelelse

 

D. 24. marts 2020

Vi følger myndighedernes skærpede indsats over for COVID-19.

Sikkerheden og sundheden for vores deltagere, tilskuere og frivillige er det absolut vigtigste for os og vores lokale arrangører. 

Se i øvrigt spørgsmål/svar herunder.

 

D. 18. marts 2020

Vi følger fortsat myndighedernes skærpede indsats over for COVID-19.
Deres påbud gælder pt for hele marts måned.

Der er fortsat over to måneder til Royal Run d. 1. juni (og 28. maj i Grønland), og vi arbejder stadig frem imod forhåbentlig at kunne afvikle Royal Run som planlagt. 

Sikkerheden og sundheden for vores deltagere, tilskuere og frivillige er det absolut vigtigste for os og vores arrangører. Derfor følger vi udviklingen tæt, og vi er i løbende dialog med nationale og internationale sportsorganisationer for at sikre den rette håndtering.

Spørgsmål

Vi begynder at få spørgsmål fra vores store Royal Run-familie, og det er desværre ikke muligt for os at svare konkret på alle spørgsmål på nuværende tidspunkt. Vi har samlet de typiske spørgsmål og foreløbige svar her:

Arbejder I på en udsættelse?
Lige nu satser vi på, at plan A holder, og vi kan afvikle Royal Run som planlagt. Det er klart, at vi også overvejer en plan B. Vi er dog ikke klar til at komme det nærmere pt.

Kan vi stadig træne sammen i fællesskaber?
Vi anbefaler, at alle følger myndighedernes anbefalinger, så diverse træningsfællesskaber frem mod Royal Run sættes i bero i marts måned. Træning på egen hånd kan man finde hjælp til i træningsprogrammerne på dette LINK

Får jeg pengene tilbage, hvis Royal Run flyttes/aflyses?
Det er endnu for tidligt at sige noget om.

Får jeg stadig min medalje/T-shirt, hvis Royal Run aflyses?
Det kan vi desværre ikke sige endnu.

Hvorfor aflyser I ikke Royal Run, når andre events også aflyses?
Vi afviser ikke, at det kan blive nødvendigt at aflyse eller udsætte Royal Run, men indtil videre har vi arbejdet frem imod at kunne afvikle som planlagt - blandt andet fordi:

  • Royal Run afvikles først om mere end to måneder, og myndighedernes påbud gælder pt indtil 30. marts.
  • Royal Run afvikles udendørs, og det gør smitterisikoen lavere i forhold til indendørs arrangementer
  • Royal Run er en endagsevent, det vil sige, at der ikke er forudgående events, som har indflydelse på afviklingen.

Hvilke forholdsregler tager I, hvis Royal Run afvikles som planlagt?
Det er klart, at vi følger myndighedernes påbud og retningslinjer. Sikkerheden og sundheden for vores deltagere og tilskuere er det vigtigste i forbindelse med afviklingen. Det er endnu for tidligt at sige præcist, hvilke tiltag der gøres.

 

 

D. 12. marts 2020

I Royal Run er vi meget opmærksomme på myndighedernes skærpede indsats over for COVID-19.

Indtil videre gælder myndighedernes påbud marts måned.

Royal Run afvikles d. 1. juni (og 28. maj i Grønland), og vi er derfor nødt til at forholde os afventende og arbejde frem imod forhåbentlig at kunne afvikle Royal Run. 

Vi følger naturligvis udviklingen tæt, og vi er i løbende dialog med nationale og internationale sportsorganisationer for at sikre den rette håndtering.

OBS: Vi anbefaler, at diverse træningsfællesskaber frem mod Royal Run sættes i bero i marts måned. Træning på egen hånd kan man finde hjælp til i træningsprogrammerne på dette link:
Træningsprogrammer

  

D. 10. marts 2020

Ingen umiddelbar påvirkning - vi arbejder frem imod at kunne afvikle Royal Run som planlagt.

Indtil videre anbefaler myndighederne at udskyde eller aflyse arrangementer med over 1.000 deltagere frem til 31. marts. Da Royal Run først afvikles 1. juni, arbejder vi derfor videre som planlagt og regner med at kunne afvikle Royal Run. 

Vi følger naturligvis situationen tæt, og vi er i løbende dialog med nationale og internationale sportsorganisationer for at sikre den rette håndtering.