Royal run '19

Royal Run 2021 – hvad ved vi?

Få det hurtige overblik over Royal Run 2021 lige her.

Udgivet 19. maj 2020

Vi ser frem til at mødes næste år i maj måned til Royal Run 2021.

Hvornår?
Royal Run 2021 løber af stablen 2. pinsedag, mandag d. 24. maj 2021. I Nuuk, Grønland, er der Royal Run d. 17. maj 2021.

Hvor?
Royal Run 2021 afvikles i de samme byer, som har forberedt Royal Run i år: Sønderborg, Odense, Aalborg, København/Frederiksberg og Nuuk. I Rønne på Bornholm bliver der Royal Run uden kongelig deltagelse.

Deltager Kongehuset i 2021?
Ja, det er umiddelbart samme deltagelse, som var planlagt i 2020: Kronprinsen deltager i Nuuk, Sønderborg, Odense og København/Frederiksberg. Kronprinsessen deltager i Aalborg.

Hvad med programmet?
Programmet i byerne er i udgangspunktet det samme, som var meldt ud i forbindelse med Royal Run 2020. Der kan komme mindre ændringer.

Hvad med min tilmelding til Royal Run 2020?
Din tilmelding flyttes automatisk til næste års Royal Run – samme by, samme distance osv.
Skulle du være nødt til at afmelde dig, kan du frem til d. 8. september få dine penge tilbage.

Hvordan får jeg pengene tilbage?
Det gør du ved at logge ind i din tilmelding og ændre distancen til ’Jeg kan ikke deltage’. Se nærmere beskrivelse her: 
Rediger din tilmelding

Hvor får jeg svar på mine spørgsmål?
Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål på siden her:
Ofte stillede spørgsmål