De bedste tilskueroplevelser til Royal Run
Kom ned på gaden og vær med til festen, når Royal Run løber af stablen på mandag.
Udgivet 8. juni
2. pinsedag går det løs, når Royal Run løber af stablen i Aarhus, Aalborg, Rønne og København/Frederiksberg. Alt er udsolgt, men fortvivl ikke - der er masser af gode oplevelser at få som tilskuer på ruterne. Vi har samlet højdepunkterne her.
Aarhus
Kronprinsen starter dagen med ankomst fra Kongeskibet Dannebrog på Aarhus Havn. Kronprinsen deltager til Royal Run Aarhus ved at gå One mile.
Området omkring start og mål (Store Torv, Lille Torv og Bispetorvet) er forbeholdt deltagerne, så tilskuerne opfordres til at udnytte de oplagte steder ude på ruterne:
- Rådhuspladsen
- Vestergade v/ Vor Frue Kirke
- Strøget
- Christiansgade
På rutekortet kan du se, hvor løbefesten krydres med underholdning.
Se program
Se rutekort
Aalborg
Kronprinsessen besøger Aalborg, hvor hun både løber 5 km og One mile. Der er start og mål ved Nytorv, og dette område kommer til at være fyldt med deltagere, så tilskuerne opfordres til at søge ud på ruterne, hvor der både er de bedste muligheder for at se Kronprinsessen og for at opleve underholdningen. Det kunne være:
- Østerbro
- Østre anlæg
- Fyensgade
- Grønttorvet
På rutekortet kan du se, hvor løbefesten krydres med underholdning.
Se program
Se rutekort
København/Frederiksberg
Kronprinsen slutter dagen af i forbindelse med 10 km-løbet mandag aften. Men i løbet af dagen vil der være en gevaldig fest i både København og på Frederiksberg.
- Fra kl. 14-16.30 afvikles verdens største mile løb i området Nyhavn-Kongens Nytorv-Bredgade-Amalienborg
- Kl. 16-17 kan børnefamilier udnytte den afspærrede Frederiksberg Allé og tegne med kridt på gaden
- Kl. 17-18 er der spændende Halfmiles på Frederiksberg Allé, hvor kendte og spændende deltagere tilbagelægger 800 meter på forskellige måder under overskriften 'Du kan mere, end du tror'
- Derefter stiller Danmarks hurtigste op til DM 10 km
- Herefter løber resten af de i alt 27.000 tilmeldte på 10 km gennem gaderne
Underholdning
- På One mile-ruten er der to DJ's og et festligt live band
- På Rådhuspladsen spiller Freddy and The Phantoms – blues rock, når det er bedst
- Ved Frederiksberg Rådhus spiller Rosa Skotte - en ung dansk sangerinde med rødder i soul & jazz-musikken
- Foran Kongens Nytorv spiller bandet Kort Varsel masser af kendte hits til de sidste 700 meter mod mål
- For ikke at tale om to sambagrupper, en trommegruppe, 5 DJ’s, Stylte Signe, en powerzone med Nik og Jay-musik
Se mere på linkene her:
Se program
Se rutekort
Bornholm
På Bornholm kommer der ikke kongelig deltagelse, men der bliver en fantastisk fest ved Galløkken. Der er både en børnezone med legeaktiviteter, en storskærm, boder og mange gode tilbud fra diverse samarbejdspartnere.
Se program
Se rutekort
Trafikinformation
Vi opfordrer alle til at tage det offentlige til og fra Royal Run, da meget af byerne vil være afspærrede, og det er også svært at parkere. Du kan holde dig orienteret via vores trafikinformation her:
Trafikinformation
Download appen
Hvis du downloader Royal Run-appen, har du hele tiden de vigtigste informationer ved hånden. Du kan blandt andet:
- Finde praktisk information
- Se program
- Følge løbet live med resultater
- Få Kronprinsens tips om træning og motivation
- Få løbefaglig vejledning og træningsprogrammer
- Få hjælp til at forbedre din tid med tempoberegneren
- Følge de sociale medier
- Tage Royal Run billeder og dele med dine venner
- Gå på opdagelse i de interaktive rutekort med underholdning, power zoner, forplejningszoner, start og mål område og meget mere
- Skifte løbssted
- Se mere om app
Vi ses til Royal Run!