Royal run '19

Når målet er at gå 200 meter

Glenn blev i 2013 torpederet af en spritbilist. Hans lange kamp for at komme op at gå igen kulminerer til Royal Run.

Udgivet 6. juni

 

En lørdag aften i 2013, kørte 18-årige Glenn Kurlink sine to venner til en fest. På vejen blev de torpederet af en spritbilist. Ved det frontalt sammenstød pådrog Glenn sig et kraniebrud og blev hjerneskadet.

Næsten seks år senere har Glenn og hans mor Tina et brændende ønske om, at Glenn skal gå de sidste 200 meter op til målstregen ved hjælp af en gangvogn. Det vil være en kæmpe milepæl for Glenn.

Det har været en lang, hård rejse for Glenn at lære at gå og kommunikere igen. Men hans mor Tina har trofast stået ved hans side, og som hun selv siger Hvis han kan gå herhjemme, så kan han også gå på Amalienborg.