Royal run '19

Deltagerinformation #022020

Udsendt til tilmeldte d. 25. marts 2020

Kære Mette 

Selv om der fortsat er over to måneder til, Royal Run efter planen skulle afvikles d. 1. juni, har en enig styregruppe i samråd med de lokale arrangører, Kongehuset og TV 2 besluttet at udsætte Royal Run til søndag d. 6. september.


Som arrangør er vores vigtigste opgave at sikre sikkerheden og sundheden for dig, der deltager, og derfor har vi truffet denne svære beslutning. 


Vi håber, at I alle sammen vil bakke op om den nye dato, så vi sammen kan fejre hinanden, sammenholdet og fællesskabet til Royal Run på bagkant af denne alvorlige situation. 


Hvad betyder det for mig som deltager?
Din tilmelding til Royal Run flyttes naturligvis automatisk til d. 6. september, så du skal ikke gøre noget aktivt for at være tilmeldt den nye dato for løbet. 

Jeg kan ikke d. 6. september, hvad gør jeg?
Skulle du være forhindret i at deltage d. 6. september er der to muligheder:

  •  Gratis overdragelse af startnummer til en anden person frem til og med 18/6. 
    - Du kan finde hjælp til at overdrage dit startnummer her.
    - Du kan købe & sælge startnumre i vores officielle Facebook-begivenheder. Find dem her.
  • Refundering af billetprisen til og med 30/4
    - 
    Hvis du allerede nu ved, at du ikke kan deltage d. 6/9, og heller ikke kan overdrage det, så kan du få dine penge refunderet. 

Sådan får du dine penge igen
Du skal logge ind her og redigere din tilmelding, og skifte til distancen ”Jeg kan ikke d. 6. september”. Herefter logger du blot ud igen, og så vil du blive adviseret af Sportstiming, som vil gennemføre refunderingen af billetprisen. Bemærk at håndteringsgebyret på 15,- dkk ikke vil blive refunderet, og at der kan gå 7-30 dage før end at pengene er retur på din konto.
Herunder kan du få hjælp til at logge ind på din brugerprofil

Sådan logger du ind på Sportstiming
Du kan komme på Sportstiming ved at logge ind på www.sportstiming.dk med det brugernavn og den adgangskode, du fik fremsendt i din kvitteringsmail, da du tilmeldte dig. Hvis du ikke kan finde din kvitteringsmail, kan du få den gensendt ved at taste den mailadresse, du brugte ved tilmelding, ind på dette link.

Link til FAQ 
Skulle du sidde med en masse spørgsmål, så kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål her.

Ændring af distance
Eftersom Royal Run er blevet udsat, er der også længere tid til at træne op. Skulle du have mod på at ændre distance kan du gøre det her. Bemærk at hvis du ønsker at gå op i distance skal du betale differencen fra den tilmeldte distance til den ønskede distance. 

Kontakt
Skulle du have yderligere spørgsmål, kan du kontakte din lokale kundeservice:
Se kontaktinfo her


Vi glæder os til d. 6. september, som bliver en festdag i fællesskabets tegn. 

De bedste hilsner, 
Royal Run-teamet