Royal run '19

Praktiske oplysninger Bornholm

Her får du relevante praktiske oplysninger om Royal Run Bornholm. Der vil naturligvis komme meget mere information tættere på løbsdatoen.

Start/mål

Galløkken
v. Arsenalvej 12
3700 Rønne

Ruten

One milen går rundt om Galløkken Camping Plads.
5 km er en naturskøn rute henover Galløkken ad cykelvej igennem Onsbæk Plantage. Der er vendepunkt efter 2,5 km med tilbageløb af Strandvejen. 
På 10 km-ruten tages 5-km ruten to gange.

Hvem kan deltage?

Royal Run er for alle. På familie-milen kan du både tage bedste med i kørestol og de små i klapvogne og barnevogne.

Para-deltager

Royal Run er for alle. Og det er muligt både at gå, løbe og deltage med en hjælper, i kørestol, racerunner eller andet. Vi har gjort det ekstra nemt i tilmeldingssystemet. Mere info

Tidsgrænse

Der er ingen tidsgrænse. 

Hvad koster det at deltage?

Se denne prisoversigt

Udlevering af startnummer og t-shirt

Når du er tilmeldt, får du i slutningen af maj tilsendt et startkort på mail. Startkortet fungerer som en slags kvittering, som du skal fremvise, når du skal hente dit startnummer og din Royal Run t-shirt. Udleveringen sker i hver by i dagene op til løbsdagen. Nærmere information vil fremgå på denne side i løbet af foråret.

T-shirt og medalje

Der er medaljer til alle, der er tilmeldt og har et startnummer. 
Der bestilles t-shirts til alle deltagere i Royal Run 2019. Vær dog opmærksom på, at nogle størrelser kan blive udsolgt. Ligeledes opfordrer vi til, at man henter sin t-shirt og startnummer så tidligt som muligt, når stederne åbner i dagene op til Royal Run. Det er nemlig først til mølle, så vi kan ikke garantere, at man får den ønskede størrelse, hvis man venter for længe.
Se t-shirt

Tilmeldingsfrist

Sidste frist for tilmelding er 6. juni 2019 (med mindre, at der bliver udsolgt inden).

Deltagerloft

På Bornholm er der et loft på i alt 2.000 deltagere - herunder 800 deltagere på One mile, 600 på 5 km og 600 på 10 km.

Tidtagning og resultater

Tidtagning varetages af Ultimate Sport Service – integreret chip i startnummeret. Resultaterne formidles via royalrun.dk samt via Royal Run app'en.

Royal Run App

Find dit startnummer, og søg deltagerinfo i Royal Run app’en. App’en kan downloades i App Store og Google Play til hhv. iOS og Android.

Parkering

Vi anbefaler p-pladser ved Kanondalen og havneområdet. Det er ikke muligt at parkere foran Vandrehjemmet. Deltagere og tilskuere fra Rønne opfordres til at tage cyklen og parkere ved cykelparkering V. eller i gården ved Vandrehjemmet og langs Kirken. 

Toiletforhold

Stor toiletvogn med 10 toiletter på pladsen og yderligere adgang til toiletter på vandrehjemmet. 

Omklædning

Der er ikke nogen direkte mulighed for omklædning, men der kan eventuelt klædes om i den store toiletvogn eller på toiletterne på vandrehjemmet. 

Samaritter

Samaritter og hjertestarter findes i start- og målområdet.

Fotozone

Til Royal Run Bornholm er der live fotozone i mål på begge distancer. Der er også en fotozone undervejs på ruterne halvvejs lige før 2,5 km og på milen ved omkring 800 meter. Billeder er tilgængelige på web og app under resultater, så hurtigt mobilnettet tillader det. 

Tilskuere

Kom og vær til den festlige stemning omkring Royal Run Bornholm. I start- og målrområdet vil der være storskærm og salgsboder. Ruten er åben, og det er muligt at følge deltagerne på hele ruten, hvis man går derud. 

Sikkerhed

Vi ønsker, at alle får en rigtig god løbsoplevelse. Udvis derfor hensyn, og giv plads til dine medløbere undervejs i løbet. Får du brug for hjælp undervejs, så tøv ikke med at henvende dig til de officials, samaritter eller læger, der er tilstede både i start/mål og ude på ruten. Bag på dit startnummer har du også mulighed for at oplyse om eventuelle helbredsmæssige problemer og anføre nærmeste kontaktperson.

Arrangørerne af Royal Run samarbejder tæt med politi, beredskab og myndigheder. Vi opfordrer til at være opmærksomme og underrette løbsledelse, officials eller politi, hvis du oplever mistænkelig adfærd. Undlad også at efterlade tasker uden opsyn, da dette kan skabe unødvendige problemer.

Træn op til Royal Run

Se de mange fortræningstilbud, som de lokale løbeklubber tilbyder. Eller træn op på egen hånd med ét af vores træningsprogrammer.

Tilmeld dig Bornholm