Royal run '19

Beboerinformation

Her kan du finde mere info om, hvordan Royal Run påvirker din dag som beboer i området.

Vi opfordrer alle beboere til at komme og være med i festlighederne - enten som deltager eller som tilskuer. 

Start og mål er på Galløkken ved Vandrerhjemmet. Der kommer over 1000 deltagere. Halvdelen løber kun på selve Galløkken, men de to lange ruter går ud langs Strandvejen fra Hotel Fredensborg til Onsbæk Plantage og retur. På vej ”ud” løber de på cykelstien.

På vej hjem løber de på selve Strandvejen – efter Fredensborg ind mod Rønne er det kun på skovstierne. Vejen vil være spærret for trafik ”ud ad byen” i perioden: Kl. 14:50 til 16:15. 

Det er på stykket fra Fredensborgvej til Ringvejen/Sdr. Landevej. Her er det muligt at køre ind mod byen, men afspærringer og politi vil forhindre udadgående kørsel. Den ledes via Åkirkebyvej i stedet for. Skal du passere cykelstien, så er det selvfølgelig mulig. Bare bemærk, at der er rigtigt mange løbere på stien og vejen, så vis hensyn.

Vi beklager den ulempe, det forvolder for beboerne. Det er kun i ca. halvanden time, så vi håber, at I kan planlægge rundt om det.

Se resultater