Royal run '19

Deltagerinformation 2021 #4

Deltagermail 12/8: Èn måned til Royal Run '21

Så er der præcist én måned til Royal Run! Er du klar? Dét er vi godt nok.

I går, onsdag, var vi sammen med H.K.H. Kronprinsen ude på det lager, hvor alle vores Royal Run-plakater, portaler, bannere og medaljer bliver opbevaret og produceret. Kronprinsen hjalp os med at se, om målportalen var i orden og støvet af, inden det hele skal sendes afsted til Royal Run-byerne.

Se video fra besøget her

Udsendelse af startnummer og T-shirt:

Vores samarbejdspartner, Boozt.com, er gået i gang med at sende alle startnumre og løbe T-shirts afsted, så nu går der ikke længe, før du gerne skulle have den i din pakkeshop eller i din postkasse.

Hvis du er tilmeldt inden d. 23. juni 2021, vil startnummer og T-shirt blive sendt til den adresse, du har registeret dig med ved tilmelding. Dette sker inden for den kommende uge, dvs. uge 33.

Er du tilmeldt efter 23. juni 2021, vil dit startnummer og din T-shirt blive sendt til den adresse, du har oplyst os. De pakker vil blive sendt afsted efter den 18. august 2021.

Har du ikke modtaget din pakke?

Hvis pakken ikke kan være i din postkasse, så vil pakken blive sendt til en pakkeboks nær dig. Her vil den ligge i 10 dage, og hvis den ikke bliver afhentet her, vil pakken blive sendt retur til Boozt.com.

Hvis du ikke har modtaget din pakke inden d. 29. august 2021, kan du kontakte os, så sørger vi for, at du kan afhente dit startnummer og T-shirt i din løbsby i dagene op til løbet.

Hvis du har skiftet adresse eller vil have mere information om udsendelse af T-shirts.

Royal Run App:

Husk at downloade vores Royal Run 21 app! Her kan du se de foreløbige programmer for de forskellige byer, følge med i live-resultater, få Kronprinsens træningstips og live action billeder fra dagen. Du kan også følge dine venner og familie på kortet. Desuden kan du finde masser af information vedr. afvikling i din by.

Appen kan downloades her

Medalje og tøjkollektion:

Til Royal Run bruger vi de medaljer og T-shirts, der blev produceret til løbet i 2020. Det betyder, at der står ’2020’ på både medalje og T-shirt. Det mener vi, er det mest ansvarlige og bæredygtige valg, og heldigvis er det en flot medalje og en lækker T-shirt uanset årstal.
Ønsker du ekstra lir til din Royal Run garderobe kan du på Boozt.com finde vores særlige kollektion af Royal Run træningstøj.

Du kan se udvalget lige her

COVID 19

Fra 1. september er alle corona-restriktioner ved udendørs motionsevents ophævet. Derfor er der f.eks. ikke længere krav om coronapas eller mundbind til Royal Run. Vi glæder os til igen at kunne løbe og hylde fællesskabet, mens vi fortsat gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at Royal Run bliver en festlig dag i trygge rammer. Vi har bl.a. ekstra fokus på hygiejne, og vi håber også, at I vil hjælpe os med at gøre Royal Run til en god oplevelse for alle.

Sådan gør vi os umage:

  • Vi sikrer, at der er håndsprit i start-/målområdet og på væskeposter
  • Vi sikrer, at officials bruger handsker ved udlevering af f.eks. forplejning og væske
  • Vi udnytter den tilgængelige plads så godt som muligt

Sådan kan du hjælpe:

Som deltager kan du selv hjælpe med at gøre Royal Run til en god oplevelse ved at vise hensyn til dine meddeltagere, undgå at stå unødigt tæt, husk at nyse i ærmet osv. Føler du dig sløj eller har symptomer på sygdom, skal du blive hjemme og følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Skulle der være noget, du skal være ekstra opmærksom på, sørger vi selvfølgelig for at informere dig.

Vis din omverden, at du er en Royal Runner

Du skal naturligvis blære dig med, at du deltager i Royal Run. Derfor har vi lavet nogle flotte Royal Run rammer, du kan tilføje dit profilbillede på Facebook, så ingen er i tvivl om, at du skal deltage i Royal Run.

Profilrammerne kan hentes gratis på vores hjemmeside

Har du spørgsmål eller måske ændringer til din distance, så kan du kontakte din lokale arrangør. Det er desværre ikke længere muligt at ændre din T-shirt størrelse eller din løbsby.

Du kan finde kontaktinformation til din by her

Andre generelle spørgsmål om Royal Run? Skriv en mail til [email protected] eller ring til 30 69 75 59 mellem 9.00 og 16.00.
Når vi nærmer os dagen for løbet, får du desuden mere information om offentlige transportmuligheder, og hvordan du kommer til og fra startområdet. Og så glæder vi os i øvrigt til at afsløre de endelige ruter for dig i slutningen af august!

Mange hilsner
Royal Run teamet